Menighedsbørnehave

sktannæplads

Garnisons Sogns Menigheds Børnehave 
Du finder her en kort orientering om børnehaven og hvad den står for. Nederst på siden har du mulighed for at downloade yderligere oplysninger.

Børnehavens adresse: 
Sankt Annæ Plads 4, 1250 København K, tlf. 33 13 22 45, e-post: garnison@mail.dk

Børnehavens leder: 
Bjarne Tolboe

Børnehavens historie: Se her

Grundlæggende værdier og børnesyn
Rammerne skal være trygge og omsorgsfulde. 
1. Børn er socialt umodne mennesker. 
2. Børn er nysgerrige i alle henseender. 
Ad 1. Børn skal lære at forholde sig til sig selv, til andre og til ting. Dette gør vi ved at skabe trygge og omsorgsfulde rammer i hverdagen. 
Ad 2. Børnene skal tilegne sig færdigheder og erfaringer ved at undersøge og eksperimentere aktivt. Dette gør vi ved at støtte op om barnets egne initiativer og ideer samt gennem voksenstyrede aktiviteter.

Leg og venskaber 
I vores børnehave har vi valgt at prioritere leg og venskaber meget højt. Gennem legen udvikler barnet sig. Det bearbejder og fordøjer de indtryk og oplevelser, som det møder i dagligdagen. Legen er med til at: 
– Udvikle og stimulere barnets fantasi og kreativitet 
– Udvikle nye handlemåder og løsninger 
– Lære barnet om demokrati og medansvar 
– Udvikle barnets motoriske evner 
– Synliggøre følelser som glæde, vrede, sorg, kærlighed m.m. 
– Udvikle intellekt og sprog 
Vi styrker barnets evne til at kunne indgå i fællesskabet med respekt for hinandens forskelligheder.

Venteliste
Ønsker du at få dit barn skrevet op på venteliste til Garnison Sogns Menighedsbørnehave skal du rette henvendelse til børnehavens leder. Kontaktinformationer fremgår ovenfor. Vi vil i denne forbindelse bede om et opskrivningsgebyr på kr. 500.

Vores venteliste bliver administreret efter følgende kriterier:

– Søskende har første ret,  gælder også hvis de ældre søskende er gået ud af børnehaven inden.

– I tilfælde af meget skæv køns-/aldersfordeling i børnegruppen, kan personalet prioritere    det   ene   køn / aldersgruppe frem for det andet.

– Anciennitet gælder fra den dag barnet opskrives på ventelisten.